43642215 // ungecenter@albertslund.dk

Dagsundervisning

 

Dagsklassen

Er for skoletrætte unge på 8.-9.klassetrin. Der veksles mellem praktisk og teoretisk undervisning. Undervisningen ligger fra 8.30-13.30, og der indgår morgenmad og frokost.

Dagsklassen

S-klassen

10. - 11. S er for dig, der tidligere har gået i specialklasse og har brug for at forberede dig på, hvad du skal efter folkeskolen.

Vejledning

Du vil gennem hele året få individuel vejledning, så du bliver bedst mulig forberedt på uddannelse og job efter skolen.

Brobygning/praktik

Der bliver arrangeret forskellige fælles kurser på handelsskoler og tekniske skoler samt produktionsskoler. Der er også mulighed for at få individuel praktik inden for netop det område, som du synes er spændende, eller mange områder, hvis du er usikker på, hvad du vil.
Mad Du laver og spiser morgenmad og frokost hver dag

Tid

Mandag 8:30 - 15:00
Tirsdag - fredag til 8:30 - 14:00

Sted

Albertslund UngeCenter.

Du får hver uge 30 lektioner, hvor du har følgende fag:

  • 6 timers dansk
  • 3 timers matematik
  • 2 timers sprog
  • 2 timers idræt
  • 1 times kristendom

Værksted

Hver eftermiddag skal du lave forskellige ting som fx. tage PC-kørekort, lappe cykel, læse køreplaner og brugsanvisninger - kort sagt lære at klare dig selv.

Projekt

Hver onsdag er der projektdag. Her skal vi lave film/foto -arbejde med træ - på ture ud af huset - tale uddannelse og job - lære alt om samarbejde og det at være borger i Danmark.

Arrangementer

Udover hverdagen er der også dage eller uger, hvor vi laver noget helt andet. Sommetider med hele UngeCenteret, sommertider bare i 10. - 11. S. Vi skal på lejrtur, være med til at arrangerer UngeCenterets festival/musical, og mange andre sjove og udfordrende ting.

Kontakt UngeCenteret hvis du ønsker at vide mere om 10. - 11. Specialklasse på Albertslund UngeCenter

 

P-klassen

En specialgruppe på UngeCenteret

Første udgave, Albertslund d. 26. april 2004

Undervisningens tilrettelæggelse

UngeCenterets heltidsundervisning skal stå til mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v.

Det faglige indhold

Hovedvægten lægges på dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, idræt, træ- og metalsløjd, hjemkundskab og arbejdsmarkedsorientering. De elever, der måtte ønske det, tilbydes endvidere undervisning i tysk og fysik på UngeCenterets eftermiddags- og aftenhold (fritidsundervisningen).

Der planlægges en intensiv, differentieret undervisning i dansk, matematik og engelsk.

Udviklingen af de sociale kompetencer og ansvar vil blive en helt central del af forløbet på UngeCenteret.

Eleverne laver morgenmad og frokost på skolen, dels fordi det er umuligt at undervise sultne teenagere, dels fordi økonomi, indkøb og madlavning er en dejlig konkret aktivitet at benytte, når man arbejder med ansvar og samarbejde.

Derudover planlægges undervisningen som temaer og projekter og korte kurser. Det er vores erfaring, at denne elevgruppe har brug for at læring foregår via oplevelser, handlinger og praktiske projekter, da de har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere tid ad gangen.

Her gives nogle eksempler

Samfundsfag: Vi arbejder med nyheder som et fast punkt hver morgen under morgenmaden enten via avislæsning, radioavis eller TV. Eleverne har et stor behov for at vide, hvad der sker i verden og de orienterer sig ikke i fritiden af egen kraft. Vi vil tillige tage ud i samfundet og se det virke, så eleverne har mulighed for at sætte konkrete billeder og oplevelser på det de lærer.

Idræt: Vi lægger vægt på mange forskellige former for fysisk aktivitet og udfordringer, f.eks. cykling, roning, klatring, svømning, orienteringsløb, boldspil m.fl. Det er vores erfaring, at elever i denne aldersgruppe har brug for sund mad og fysisk træning. Da de som oftest er i rigtig dårlig form. Fysisk aktivitet kan også skærpe deres evne til at koncentrere sig.

Arbejdsmarkedsorientering: Det er vigtigt, at eleverne får et solidt kendskab til arbejdsmarkedet samt diverse uddannelsesmuligheder, derfor planlægges der virksomhedsbesøg og længerevarende praktikforløb i forskellige virksomheder, samt besøg på uddannelsesinstitutioner og brobygningsforløb på Tekniske Skoler. Som forberedelse til de længerevarende praktikforløb vil vi give eleverne forskellige emnekurser, der understøtter praktikken. Heriblandt: svejsekursus, førstehjælpskursus, brug af håndværkstøj, forskellige produktionskurser - bolsjer, lysestager, metalgitre mv., cykelreparation, overlevelsesture, syning, billedkunst.

IT-kompetencer: Vi vil gennem det daglige arbejde på skolen styrke elevernes IT-kompetencer, og de elever, der har lyst samt mulighed for det, vil kunne tage et PC-kørekort.

Fakta om P-Klassen

Normering

Tre lærere.

Fag

Dansk, matematik og engelsk integreres i praktisk undervisning.

Mødetid

08:30 - 15:00 hver dag.

For yderligere information, kontakt: Skoleleder Ane Marie Kristensen